Aldrig har der været så meget røgslør om

 vælgerne, altså implicit alle os og vores dyrebare opmærksomhed. Stat og marked rammer os lige midt på næsen med snusfornuftige tiltag. 

Men kan vi i fællesskab handle os hen imod en så stor udbygning, som Folketingets krav om en en firedobling af Danmarks grønne energikapacitet på land forlanger?

Få billeder har bestået i så mange årtier og krydset så mange grænser som ”de tre vise aber”, der er blevet et symbol i flere forskellige kulturer. Japanerne refererer for eksempel til et filosofisk adfærdskodeks om påpasselighed:

“Se intet ondt, hør intet ondt, ytr intet ondt.” 

Hvordan undgår vi at lukke øjne, – ører, – mund, og kan vi tilgive hinanden, hvis vi ikke formår det inden jorden går under? 

Hvilken leder og kommende statsminister kan balancere både stat og marked med en firedobling af grøn energi til elektrificering af varme og transport. 

Det vil indebære en udbygning af både vindmøller, solceller,  og symbioser. I dag hedder hun Mette Fredriksen og i morgen kan befolkningen og partierne vælge en ny, og her er to nye kandidater i spil: Søren Pape og Jakob Ellemand. Tror vi på det?

Hvorfor hører vi ikke mere om klimaet, udbygningen af kapaciteten på VE, og hvilke konsekvenser det får for vores arealer og levesteder? 

Hvorfor er klimaet ikke øverst på dagsordenen, når politikerne leder og uddeler deres valgløfter. Vi står overfor en kolossal klimaudfordring, som desværre forstummer og går alt, alt for langsomt. 

Politik er implicit konflikt og kamp om vores opmærksomhed, og derfor skal vores valg af leder være en som kan overkomme konflikter, med sund fornuft og påpasselighed. Fordi politik kræver at der kæmpes for at få plads til at fremlægge konsekvenserne af klimaforandringerne.

Vi som folk, er allerede i gang med at angribe, grundene til de mange store dilemmaer. Tonen i lokal samfundene snævrer ind til kun at være tostrenget, med klang på tilgivelse eller klingen på tilladelse, som er alenlange og står i kø i mange af de trængte kommunale tekniske forvaltninger. 

Der bygges i DK som aldrig før.

“ Vi skal undersøge hvor mange solceller der er i behandling i ansøgningsfasen i tekniske afdelinger og må de besvare det? ”

Hvem holder orden i gemakkerne, sikrer kontrol og orden, og harmoniserer udfordringer og de kompromisser der er nødt til at indfinde sig?

Hvad kan vi som samfund og land gøre når kaos og mangel på viden udfordres, mens vedholdenheden ebber ud på helt længerevarende og afgørende tiltag, som hvordan vi bør og kan organisere vores fælles klima udfordring.

Det store VI mangler måske visioner,  viden og vedholdenhed. 

Visionen blev en mission, og en fælles virkelighed

En ældre vision her fra Samsø Sydspids, er at vi for ca. 25 år siden i samspil med en dengang vidtløftig og progressiv stat. Et regeringsudspil på energi og miljø som turde og kunne tænke mega stort. Det var nok mest af alt staten og deres stab, der var pionerer og dygtige politiske håndværkere på påpasselige klimaindsatser. 

Her valgte regeringen at gennemføre et signaturprojekt, ved at udpege en ø til at trække i arbejdstøjet, ved med gældende lovgivning, godkendt teknologi, og bred folkelig opbakning, 

at omstille fra fossile brændsler til at udbygge forsyningens kapaciteten til vedvarende energi, udført på 10 år. Samsø blev DK energi Ø. 

Energiakademiet modtager stadigvæk mange grupper og delegationer som gerne vil lære hvordan man overfører den ”know how”. Det er på ingen måde nogen vupti løsning

Samsø blev i 2022 udnævnt til FN´s  ”Climate Leaders” i solidt selskab med Paris og Mexico.

Hvordan kunne en vision, som dengang var top down, føre til, at Samsø i dag 25 år senere sammen har skabt så meget godt, ikke bare for sig selv men også for rigtig mange lokalsamfund i hele verden. 

Kapacitetsudbygning handler også om besparelser,  teknik og økonomi. Det vi kan se er, at læring, ledelse og organisering er alfa og omega. Derfor efterlyses visionære og påpasselige politikere der vil berige folket.

Tilbage i 1997 var Samsøs erhvervsliv,  kommune, befolkning og region mildest talt i kaos på den stille måde. Ingen vidste helt, hvilken snebolds effekt der var sat i gang, da den ledende minister tog fra DK med en national vision som blev delt og talt om på COP 8 mødet i Kyoto. Visionen ændrede verden og det at bevidne hans globale udsagn, afgjorde efterfølgende, at Sven Auken rejste hjem til DK og satte alle sejl for at C02-reduceringer kom i system. Tilladelserne virkede og tilgivelsen indfandt sig.

Han var en modig  politisk leder, ved dengang at slå flere ministerier sammen til et stærkt Miljøministerium. Departementerne mestrede at iværksætte og lede en ”kaordisk” organisation, som harmonisk var en organisation, der kunne arbejde i bevidst kaos og orden.

Kaos og orden

Udtrykket er opfundet af Dee Hock, grundlæggeren af VISA bankbetalingsserviceorganisation. Ordets oprindelse ”chaordic” refererer til kaos og orden. Denne blanding af kaos og orden beskrives som en harmonisk sameksistens, der udviser de karakteristika, hvor hverken kaotisk adfærd, eller ordnet adfærd er fremherskende. Det efterspørges i DK politik i dag.

Viden

Skal helt klart altid igangsættes og udvikles, som der skrives i et af de lidt for mange afsnit i Sigge Winther Nielsens bog ”entreprenørstaten”. Her skrives der lystigt at staten skal arbejde med flere fede fejl, altså at droppe nulfejlskulturen i det offentlige. Fordi udvikling af ny viden skaber fejl. Embedsværket i departementerne har for lidt viden fra frontlinjerne, og derfor skal der mere fokus på adfærdsdesign og praktikophold ude i virkeligheden.

Et andet nedslag i den populistiske bog, under afsnittet viden, er at oprette et nyt universitet – nye uddannelser til fremtidens politiske entreprenører for at få alternative kompetencer i spil. Der skal være større fokus på at udvikle løsninger med omverden i partnerskaber, og udvikle vores implementeringsevner i tæt samarbejde med forskellige faggrupper. 

Lokal erfaringsbaseret viden

Det er blandt andet det der er sket og sker i dag på Samsø, til gavn for den grønne udvikling, at kapaciteten lokalt er løftet. En øget opmærksomhed og forståelse fra civilsamfund og samarbejde politisk i tæt parløb med kommuner, region og EU. Det vækker og giver fornuft i selv små kommuner.

Vedholdenhed

Energiakademiet med Samsø Kommune og Kommunernes Landsforening  var i sommer værter ved en konference på Energi Akademiet. 

Her mødtes embedsværket fra hele DK og en af oplægsholderne, Sigge Hvid Nielsen, delte hans syn på staten og de udfordringer vi står lige over for med velfærdsstatens problemer. Som han skriver, har det en pris at udtale sig om staten, og som forfatter til bogen, kalder han den en bastard af en bog og at det er meningen. 

Bogen fik tilgivelse på konferencen, af de inspirerede kursusdeltagere. 

Oplægsholderen blev ved med at køre på, at vi i DK skulle lave langt flere partnerskaber – lav langsigtede partnerskaber, som det er set med klima, arbejdsløshed og social politik. Inviter universiteter, tænketanke, erhvervsliv, fagforeninger og civilsamfund med ind.

Røv besværlig og et dårligt navn

Det  gav inspiration til at samle, og invitere til partnerskaber, som hermed gjort til alle jer der læser denne kronik. Samsø og Energiakademiet inviterer til FOLKEDYBET hele året. 

Sammen med kommunen og partnere fra Samsø gør vi det langsigtet og simpelt. Oven i hatten inviterer vi hvert år i august til FOLKEDYBS festival for både alle jer udenøs og alle os fra øen. En gang om året i august mødes DK og forsøger at spejle evergreen.  “Hele året gennemgås på to dages samtaler, når festivallen FOLKEDYBET afvikles på Samsø”  

Tematikkerne er folket og det dyb, som vi skønner, ikke prioriterer den nødvendige tid til  at gå til samtaler og møder om klimaet, eller også sidder de fast og skal hjælpes op af klima dybets alvor. Derfor insisterer Energiakademiet på at holde rammen for at vi fysisk mødes og deler visioner, viden og vedholdenhed. 

Folkedybet er på ingen måde et “quick fix”, eller en ”startup” komet, som vil gå hen og blive en god forretningsidé eller fordre et markedet for kommende salg af øl, sex og rock’n’roll. 

Langsomme samtaler

Folkedybets navn har fået savlende kritik, men på trods af det er det blevet et vedholdende mødested og et narrativ som pr. definition er grundbesværligt. Samsøs lokalbefolkning melder sig langsomt ind. Fordi ramme og navn er der ingen der ønsker at eje. Rammen udfordrer os på tværs af demokrati, køn og lokalsamfund. Folkedybet er ikke en konkurrence om at vinde, eller at  få lov at styre. Det toneangivende i Folkedybets mødested, er at der kan der tales frit og udveksles fra et mere uskyldigt og mangfoldigt standpunkt.

Kommunikation og virkemidler

Energiakademiet har talt om mangt og meget fra et folkeligt sted under udviklingen af energi og fællesskaber. Vi har nu efter 25 år lidt mere forstand på noget så banalt som kommunikationen med både lokale og med

omverdenen. Energiakademiet måler ikke KPI, men vi stiller spørgsmål og vi forsøger at lytte, og vi gør ikke ondt. Så med vores sidste version 0.5, undersøger og samtaler og udformer vi spørgeskemaer til Samsø. Nu er vi landet på fænomenet TRADE, som en afløser for hvad der sker med et klassisk og historisk begreb ”ejerskabet i den grønne omstilling”. Pamflettens omslag er illustreret stramt med camouflage, og det fordi vi som folk ikke altid helt kan få øje på, hvad og hvem der skal handle, hvad der kan byttes, hvordan vi deler, og udveksler for at være medskaber og medejer af den grønne udbygning. 

https://energiakademiet.dk/trade/

Public Service på nye måder

Er vi som vælgere og forbrugere helt udelukket i alt den viden og vedholdenheden derom. Hvordan kan vi som borgere organisere os, så markedet ikke leger matador med vores steder, økonomi og handlefrihed. 

Hvilke politikere tror vi på kan tjene det fælles bedste, de blå eller røde, de nye, eller stemmer du ikke? Hvordan bytter, handler og sælger vi til hinanden, når vi sammen skal firdoble vores grønne energi kapacitet. Hvem er i stand til at lave energifælleskaber, som ikke kun beror på medgang eller modstand, tilgivelse eller tilladelser.

Her vil vi fra Energiakademiet insistere på at lokalområder og større byer udbyder flere folkedyb, hvor rum og sted kan få os ud af sofaen og hvor vi kan få ideer til at kulminere. 

En gang om året, hvor vi mødes og deler den afgørende og nyttige viden om, hvilken vedholdhed der skal til for at kunne realisere en grøn omstilling med tekniske installationer, som skaber reelle og fair fremskridt helt der ude i lokalsamfundene og helt ind i byerne. 

På dette års Folkedyb i august, meldte Aalborg Universitet sig ind. Med oplæg om at NIMBY-effekterne ikke er et produkt af modstand mod vindmøller og solcelleparker. 

Derimod handler det om manglende borgerinddragelse og kortslutning af demokratiske processer, som danskerne ikke vil finde sig i. Ordet borgerinddragelse, som vi oplever er i gang med en fornyelse, kalder energifælleskaber frem på nethinden.

Energifælleskabet kan nemlig noget, som kommercielle udviklere af energiparker ikke kan. Det kan skabe værdier i lokalsamfundet, som ikke kun handler om økonomisk vækst, men lige så meget om identitet, stolthed, og kompetencer til at få lokalsamfundet til at blomstre. 

Altså energien Samsø genopfundet, hvor som helst. Når kommunen ikke har råd til at servicerer landsbyen, lukker skolen, og butiksdød truer, da må beboerne søge løsninger i fællesskabet og leve af at producerer billig grøn energi til sig selv og resten af samfundet, og for klimaet.

Findes det sted hvor vi er ligesindet

Hvad der ikke er nævnt i ”Entreprenør statens bog”, men udspilles i pamfletten TRADE, er det mere uformelle og kulturelle afkast og om hvordan kunst og kultur kan være døråbner for tilladelserne til det, at kunne komme hinanden langt mere nær, selvom vi mødes om klimaet. 

COVID19 helede os med fællessang

Hvad blev der af vores samlende morgensang fra skolegården?

Når vi alle skal firedoble den grønne energikapacitet er morgensangen en klar døråbner, og her vil jeg appellere til meget mere fællessang.

Hvem husker og mærker da vi alle under Covid19 sang sammen på TV, eller stod alene på hver sin altan, og fællessangen løftede os støt og rolig op og ud af krisen

. 

Linjerne til en af Danmarks og historiens mest afgørende børnesange, og som måske dengang skulle træne vores små ører, når vi i fællesskabet sang sammen fra bogen ”De små Synger”. Den lærte os måske om livet på landet og hvad bønder og husmænd dengang drømte om, da Danmark skulle udbygge og effektivisere det landbrug vi står i skyggerne af i dag. 

Jeg en gård mig bygge vil.
Der skal være have til,
Store marker, grønne enge
Og med lam et lille vænge.
Heste, grise, køer og får,
Hører til min bondegård.

Tekst: Margrethe Marstrand, 1874-1948
Melodi: Elias Sehlstedt, 1808-1874

Højskole uden vægge

Lidt kækt; hvis vi skal udbygge Danmarks grønne energi kapacitet gange 4, hvad er så vigtigt at vi løbende forventningsafstemmer og hvem skal og kan gøre det? Hvem løfter det kulturelle spark der får os til at synge fællessang og hvem kan noderne? Har vi så meget menneskeligt overskud, så vi har flere instrumenter der vil spille med på den nye vision og nye Danmarks sang? 

Luksusudgaven af ”De små Synger” er forsynet med noder, der annonceres som “den allerførste nodelære”. Når bogen anses for en klassiker i børnelitteraturen, skyldes det blandt andet, at den indgår i kulturkanonen fra 2005.

Med et Danmark i adskillige kriser og med kravet om at firedoble den grønne energi kapacitet, er det interessant at se på hvordan vi tackler vores fælles udfordringer og realiserer vores visioner ved fælles hjælp. 

Fremtidens land

I dag føles visionerne så abstrakte og samtidigt specifikke og ubeskriveligt gigantiske, at Power til X kan virke helt uden for pædagogisk og kommunikativ rækkevidde. 

Hvem har ansvaret for både kapacitet og kommunikation om den forandring der sker. Og hvordan kan vi fortælle hinanden de nødvendige historier både her og nu, og med eftertidens refleksioner tilgive størrelser på anlæg og hvilke arealer der blev til energigårde? Hvor meget vil vores sprog skrumpe og hvad kommer til at skygge for vores fælles ve og vel og sangskat. 

Har vi styr på konsekvenserne af vores stemme ved valget, og hvordan sikrer vi grønne rammer, som de næste generationer vil vedligeholde og udbygge. 

Vi kender alle til energianlæg som stadigvæk har affødte miljøpåvirkninger, og som gør at arealerne ikke kan anvendes i en rum tid. 

Så har vi tillid til vores politikere, developere og planlæggere i forhold til den sammenlagte sum af konsekvenser fra den klimateknik der skal binde kapaciteten sammen.

I kan ikke slå os ihjel

I 25 år har Energiakademiet på Samsø, sammen med lokalbefolkning, kommune og erhvervsliv, gjort øen CO2 neutral, med vind, sol og biomasse. På Samsø skrives der stadigvæk sange af sangere som Ivan Pedersen, tidligere kendt fra Laban. Vores lokale revy brillierer hvert andet år med lokale omskrivninger, som løfter vores sind og trækker i smilebåndet, og når vi mødes, synger vi fællessang. Den dag i dag er Samsø som lokalsamfund stadig med på noderne.

Danmark har glemt, at Samsøs energirejse startede helt tilbage i 1997, og her var de tre afgørende pejlemærker gældende lovgivning, bred folkelig opbakning og godkendt teknologi. Vi vandt en konkurrence ved at udarbejde en klimamasterplan som var i mål i 2007.

Måske det er det vi skal styre efter i den firedobling af den grønne energikapacitet  til elektrificering af DK.

Kunstens dybder

I dag, 25 år senere her på Øen, har vi naturligt helt andre og nye udfordringer. På Energi Akademiet insisteres der på, at vi synger fællessang, når vi mødes til folkedybet hele året, som kan være alt fra Ja og Nej tak til Kattegatforbindelsen. 

Ved det møde sang vi både blå og røde og mange andre sange. 

“Der ligger en Ø” af digter Torkil Bjørnvig

Den sang åbnede både døre og vinduer på vid gab, og vi fik luftet godt ud, så vi kunne forsætte mødet i både kaos og orden.

Vers nr. to i sangen der er skrevet til åbningen af Samsø Folkehøjskole i 1984, efterlader skygger som giver stof til eftertanke

Erfaringer er fremtidens eksport

På Energiakademiet har vi erfaringer med at facilitere både den teknologiske og den sociale kapacitet. Energiakademiet har over tid udviklet mange slags værktøjer, med et sæt af redskaber til et forslag om hvordan og hvorfor den sociale kapacitetsopbygning er nødvendig. Hvis vi skal udbygge og mindske CO2 udledningen, alt imens vi også skal håndtere at den ene krise afløses af den anden, kræver det overvældende meget af os alle. 

Ingen copy paste

Mange organisationer og beslutningstagere vil rigtig gerne copy-paste vores erfaringer og procedurer. Men vores erfaringer med begrebet sociale aktioner er svære at oversætte, og de er ikke lige sådan skalerbare. Processerne er ofte båret af en masse dynamikker og af hvilke systemiske og økonomiske interesser der ligger bag. 

For eksempel kan det være en uoverskuelig opgave for en kommune at skulle stå med både det lovgivende ansvar i den ene hånd, og med den anden hånd håndtere den brede folkelige opbakning. Barren er højt sat og oven i alt det, skal vi også kunne lykkedes med at firedoble Danmarks grønne energi kapacitet. 

Og vi kan nok ikke tilgive hvad som helst.

Friheden til at vælge

Måske er det endnu ikke gået helt op for os, at verden befinder sig i en gigantisk miljø – og demokrati krise, fordi alle os som er medfortællere er lammet og hyllet ind i, at vi nok kan klare det hele selv med borgerinddragelse og oprettelsen af energifælleskaber.

Borgerinddragelse har mange barrierer, herunder, hvordan vi alle kan holde til at se på de mange alvorlige dagsordner, som krig og inflation, eller for dens sags skyld, lytte til alt den alvor i både radio og Tv.  Hvad med alle vores børn der ser og lytter med? Her må vi hjælpe hinanden med at holde fokus på fred og frugtbarhed.

Sprog og ord

Oversvømmet med nye journalistiske narrativer som NIMBY,  Hockeystaven, klimatosse og klimabrøl, er det sproglige røgslør sat. Hvordan finder vi den grønne middelvej? Hvis vi ikke håndterer og er kritiske på både sprog og ordvalg, vil det udgøre en reel trussel. Sproget er i dag meget lidt debatteret, men er en kæmpe usynlig magtfaktor, som vi skal være uhyre opmærksomme på, hvis vi skal have en langt grønnere og fredeligere verden.

I december 2019 udkom Sprognævnets nyordsliste. Ordene på nyordslisten var samlet om 4 temaer der karakteriserede året der var gået, og blandt disse temaer var der et der omhandlede klimaet og klimaforandringer. Klimadebatten var repræsenteret af ordene klimatosse, der også blev kåret til årets ord i radioprogrammet Klog på Sprog på P1.

De øvrige nordiske sprognævn og sprogråd udfærdigede nyordslister i 2019, og på disse nyordslister var der ligeledes fokus på klimaet. 

Nogle af de klima ord der optræder i de nordiske sprognævns og sprogråds nyordslister i 2019 for derved at illustrere hvordan klimaforandringer – der af FN er blevet kaldt “vor tids definerende udfordring” (Politiken 7.1.2020) – sætter deres præg på vores sprog.

https://dsn.dk/nyt-fra-sprognaevnet/maj-2020/klimatosse-flyskam-og-overturisme/

Som en kat i natten fanges mus

F.eks. er der ingen der har opdaget, at hele samfundet er gået fra at arbejde med energi til at skulle håndtere og arbejde med klima. Det er en kæmpemæssig opgave, især for os som har været med fra da det kun handlede om energi.  I dag skal det også indeholde klima, og vi er udfordret max. 

Klimaet omhandler rigtig mange ressourcer og begreber som genbrug, CO2, vand, natur, og biodiversitet for kun lige at give læserne en fornemmelse af opgavernes omfang.

Derfor må vi huske at tilgive hinanden, når vi mangler viden eller vedholdenhed.

Denne opskalering og udvidelse råber på kapacitetsudbygning og ny læring samt dannelse. Vi mangler økonomi og ressourcer, som kan oplyse og lære os om, hvordan vi sammen både kan og skal håndtere en firedobling af den grønne energikapacitet.

Vi har brug for alle embedsmænd og kvinder i de offentlige tekniske forvaltninger rundt om 

i samtlige kommuner i DK, så de kan få arbejdsro til at planlægge og udføre deres arbejde, fordi de er helt afgørende nøglepersoner i den afsindige grønne proces, det er at skulle firedobbelte vores grønne energikapacitet, ikke bare i Danmark, men med resten af Europa som ekstern landingsbane. Vi skal hjælpe hinanden.

Energiakademiet skriver historie med EU

Samsø, med energiakademiet ved styrepinden, har sammen med Region Midt Jylland, sat sig for at kigge ind energiplanerne DK2020. 19 kommuner har committet sig til at udforme et pionerprojekt, som kan danne rammer og effektivitet til EU´S medlemslande. 

Formålet med TSI er at Kommissionen regelmæssigt udvælger et projekt som sit “projekt i fokus”. Disse projekter, som er fra forskellige politiske områder og medlemslande, udvælges fordi de er blevet gennemført på en effektiv måde, har vist lovende konkrete resultater, og har potentiale til at blive kopieret i hele EU. På denne måde søger Kommissionen at fremme god praksis. 

Energiakademiet kapacitetsopbygger med kurset ”TSI kom videre”, og i partnerskaber laves der modelbygning i hvordan vi sammen i region Midt Jylland udbygger den Danske energi kapacitet gange fire. I partnerskabet udveksles også hvordan man som i Skive har startet et green Lab, og hvordan kommunerne kan indregne det i implementeringen af deres DK2020 klimaplaner, når erhvervslivet presser på og vil bygge symbiose i hele landet af sol, vind og biomasse.

Er det tilladt at det kan være sjovt

Vi må måske i gang med at huske hinanden på hvordan vi igen kan synge sammen, hvor teksten måske kunne lyde sådan her, ind i en gylden fremtid: noderne er ikke skrevet

Jeg et regenerativt landbrug mig bygge vil, der skal være permahaver til, store symbioser med både vind og solcelle til  grønne vænger fyldt med græs samt heste,- grise køer og får samles af masserne af CO2 høre til min energibondegård.

Hvordan får vi som medfortællere synliggjort alt dette for stat og vælgere? Derfor er det i valget som er i fuld gang, vigtigt at synliggøre hvordan klimahandlingsplanerne mangler flere ressourcer i forhold til hvilken kæmpe planlægningsopgave kommunerne står over for og midt i? 

Hvem har lyst til at fortælle hvordan en dagligdag ser ud fra en teknisk forvaltning? Det er som om at top og bund ikke altid taler samme sprog.

Hvis bare vi som borgere, politikere og erhvervsliv kunne give embedsværket langt mere plads og TV-tid, så ville vi være klar over at det ikke er kapaciteten eller rammesætningen der 

halter, men at mange tekniske afdelinger skal have tilført økonomiske ressourcer, samt at vi som borgere skal blive langt bedre til at organisere os i f.eks. energifællesskaber, som Energistyrelsen har sat alt for lidt midler af til. Vi skal dermed lave  vores hjemmearbejde i forhold til de mange interesser.

Lokalsamfundene skal organisere sig i energifællesskaber, fordi så vil Danmark flytte sig langsomt, men sikkert mod et energilandskab som vi kan trives med og som vil kunne mærkes helt ud i alle hjørner og måske føre til en firedobling af den grønne energikapacitet. Hvem ved om vi også helt undgår kaos,- oprør og

Hvordan samtlige lokalsamfund i Danmark, ikke finder de gule veste frem?

Hvilken farveblanding vil give en bred klima stærk regering , godt valg?