Udgangspunkt (2009)
Den danske stat udfordrede i 1997 Samsø på spørgsmålet om man i løbet af en 10-årig periode – 1998-2008 – kunne opnå at blive selvforsynende med
vedvarende energi. Det lykkedes.
Fjernvarmeværker, der anvender halm, træflis og sol energi forsyner en stor del af øens huse med varme. Vindmøller på land og til havs producerer mere el end øens samlede elforbrug. Den overskydende el eksporteres til fastlandet. Denne el kompenserer for det fossile brændstofforbrug, som transporten, men også 1/3 af varmeforbruget, står for.
Udfordringer
Samsøs uomtvistelige succes med overgang til vedvarende energi har betydet, at øen er kendt i det meste af verden. Energiturister vil gerne komme til øen og se og høre om hvorfor og hvordan. Det forpligter.
Når der sættes nye ambitiøse mål – er det en udfordring at få stablet det apparat på benene, der skal understøtte de mange initiativer, der nu skal igangsættes. Det kræver aktivt medspil fra Regeringen, så de nødvendige incitamenter er til rådighed for det sceneskift, som nu sættes i værk. Øen kan selv gå et stykke af vejen – men gode understøttende partnerskaber er nødvendige for at kunne udbygge øens status som udstillingsvindue for solid dansk miljø- og energiteknologi.
Handlinger
Med denne masterplan skal forbruget af fossile brændsler på Samsø bringes ned på et minimum, så øen er fossil uafhængig allerede i 2030.
Det er valgt at definere det fossil uafhængige samfund som det sted, hvor den vedvarende energiproduktion afbalancerer energiforbruget.
Vi stiler mod, at Samsøs samlede drivhusgasudledninger skal begrænses til at udgøre 0,6-2,5 tons drivhusgasækvivalenter per person.
2,5 tons drivhusækvivalenter svarer til EU’s mål i 2050, hvor 80 % reduceres ift. 1990, hvilket ofte vil kunne nås ved indgreb ift. energisektoren alene, mens 0,6 tons drivhusækvivalenter svarer til det EU 2050 mål, hvor 95 % reduceres ift. 1990, hvilket kræver indgreb overfor andre sektorer herunder landbruget.